tirsdag den 15. maj 2012

God hjemmelavet müsli!

Som I alle nok ved, er havregryn sundt, fordi det indeholder en masse vitaminer og mineraler, og desuden er dets glykæmiske index forholdvist lavt, hvilket holder dig mæt i længere tid.
Eftersom jeg hader at spise havregryn, har jeg valgt at spise müsli i stedet, da det stadig indeholder en masse havregryn, samtidigt med at jeg slipper for den kedelige havregrynssmag :-P

Der findes mange forskellige typer af müsli på markedet, men min yndlings er helt klart min dejlige kærestes hjemmelavede müsli!
Den indeholder nok mere fedt end normalt pga. nødderne, men det skal lige sige, at det meste af det er umættede fedtsyrer, hvilket er de sunde af dem ;-) Men I kan jo bare justere mængden af de forskellige ting, så I får flere kulhydrater - og derfor mindre fedt :-)

Herunder kan I se, hvordan man kan lave den, og jeg har også regnet ud, hvor mange kcal, den ca. indeholder :-)

Ingredienser:
65 g Græskarkerner
65 g Solsikkekerner
70 g Mandler
70 g Hasselnødder
180 g Havregryn
100 g Ruggryn
140 g Grovvalsede havregryn
25 g Hørfrø
25 g Sesamfrø
35 g Honning

Nu behøver I selvfølgelig ikke at købe tre forskellige havregryn for at skal smage godt. Det var bare lige noget, jeg havde i skabet :-P

Indholdsfordeling per 100 g:
Protein: 15,6 g
Kulhydrater: 41,7 g
Fedt: 25,0 g
Kcal: 454,2 kcal

1. Nødderne hakkes groft.




2. Græskarkernerne og solsikkekernerne ristes på panden, indtil de bliver gyldne.

3. Kernerne tages af panden, og honningen smeltes på panden (lav varme).
 
4. Til sidst tilføjes alle ingredienserne, og der røres godt rundt.


5. Det færdige resultat :-)

God fornøjelse! :-)

1 kommentar: